Slip af med fugt i dine kældervægge

fugt i kældervæggeHar du efter sensommerens mange skybrud fået vand i kælderen, og har dette resulteret i at du har fået fugt i dine kældervægge? Så læs videre, når vi her forklarer dig, hvordan du kan komme af med fugten i dine kældervægge.

Hvorfor er det vigtigt, at undgå fugt i kældervæggene?

Det er vigtigt, at holde sine kældervægge fri for fugt, da det ellers kan trænge op i bjælkerne i etageadskillelserne og længere op i huset. I sidste ende kan det få fatale konsekvenser for hele bygningen.

Her er et par gode råd til, hvordan du holder din kælder og særligt dine kældervægge fri for fugt:

Indret din kælder, så du undgår fugt i kældervæggene

 Undgå at bruge gipsplader eller anden af den typebeklædning på dine kældervægge og i loftet.

  • Brug heller ikke hverken tæpper, vinyl-, linoleum- eller trægulv.
  • For at undgå fugt i kældervæggene, bør du også undgå at stille reoler og skabe helt op ad kældervæggene.

Drop den vandtætte overfladebehandling af dine kældervægge, og undgå at der går fugt i dem

 Det kan måske umiddelbart virke som en god løsning, at male kældervæggene med et vandtæt produkt, da det umiddelbart får fugten til at forsvinde fra væggene, men i virkeligheden holder det nærmere på fugten.

Sørg for at der hverken er fugt i kældervægge, gulv eller loft.

  • Har du fundet fugt i dine kældervægge, så er der også en god chance for, at der er fugt i kældergulvet. Dette kan du tjekke ved at se efter om afløbet er stoppet, om der er bobler i gulvmalingen om der er skimmel på bagsiden af en eventuel gulvbelægning eller om der er mørke plamager på gulvet.
  • Det samme gælder for kælderloftet. Kig derudover også efter fugtskjolder.
  • Gældende for alle flader (det vil sige kældervægge, loft og gulv) er, at der skal tjekkes om der lugter muggent samt om de er fugtige og kolde? En god ide er, at tjekke øverst oppe ved loftet.

Sådan forhindrer fugt i kældervæggene

 Du kan selv mindske eventuelle fugtproblemer i kældervægge mm. med en række mindre tiltag, og på den måde gøre fugtfjernelsen billigere i den sidste ende.

  •  Første skridt i retningen mod fugtfri kældervægge er, at lade fugten slippe ud, så den ikke ophober sig på udvalgte steder i kælderen og på den måde skaber skader. Trænger der fugt ind gennem kælderens gulv eller gennem kældervæggene, så gælder det om at lade den fugtige luft komme igennem.
  • Hvis du vil undgå fugt i dine kældervægge, så sørg for god ventilation. Sørg for at få frisk luft ind og fugtig luft ud, hvilket du for eksempel kan gøre ved brug af ventilationsriste i yderkældervæggene og friskluftventiler i kælderens vinduer. Med en elektrisk affugter kan du fjerne den ophobede fugt i kældervæggene.
  • Du kan også forsøge at hænge en fugtpose op, da den opsamler fugt fra den omgivende luft.
  • Undgå, at der om sommeren ophober sig kondensvand, og husk at lufte ud sent aften eller tidlig morgen, når det stadig er køligt.
  • Skru op for varmen og hold på den måde fugten ude af kældervæggene.
  • Tør ikke dit vasketøj i kælderen, da dette kan bidrage til fugten i dine kældervægge.

Vi håber, at du med denne guide, kan undgå fugt i dine kældervægge. God fornøjelse!